torsdag den 17. december 2009

En god og lærerig jagtbog

Jeg købte bogen "Natur- og vildt" for en lille månedstid siden på saxo.com og har allerede læst det meste af bogen.

Det overraskede mig hvor praktisk og resultat orienteret bogen er skrevet, så derfor kan den anbefales til alle jægere der ønsker at vide lidt mere omkring natur- og vildtpleje. Du kan læse hvordan markvildtet (agerhøns, fasaner og harer) er blomstret op siden midten af 90'erne, hvor mange gik ind i vildtpleje og det er resultaterne af disse du kan læse om i jagtbogen.

Erfaringerne præsenteres på en praktisk orienteret måde i bogen og du kan bl.a. læse om vildtbiologi, bæredygtig jagt, terrænpleje, vildtpleje og meget mere.

Mine forældre har et lille stykke jord på ca. 15 tønder land, hvor min far nu er mere eller mindre overbevist om at vi skal forsøge at plante en lille vildtremise. Bogen har givet god inspiration til denne beslutning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar